Det første møde i Ekspertfølgegruppen, som bidrager med viden og erfaringer til udvikling af SKYBRUDSKLAPPEN, er afholdt i foråret 2016 på Teknologisk Instituts Vandtestcenter.
Ved mødet blev de deltagende eksperter præsenteret for status på udviklingsprojektet, og løsninger, innovative idéer, udfordringer og muligheder blev debatteret og evalueret.
Ekspertfølgegruppemøderne bliver afholdt i et format der dels tilfører ny viden og inspiration, og dels fremmer erfaringsudveksling og netværk.
Derfor havde projektet inviteret to af deltagerne til at give et inspirationsoplæg:
Arkitekt Anna Mette Exner fra Anna Mette Exner Arkitektur, præsenterede indsigter i skybrudssikring af kulturarven.
Seniorforsker Søren Ginnerup fra Statens Byggeforskningsinstitut SBI præsenterede information om klimatilpasning og niveaufri adgang.
Nyt ekspertfølgegruppemøde forventes afholdt ultimo 2016, hvor de første erfaringer fra prototypetests er klar.